Hvorfor bliver man morder
Anna Grue er en af Danmarks mest læste krimiforfattere og har skabt den populære privatdetektiv Dan Sommerdahl. Hun blev fuldtidsforfatter, da karrieren toppede, og hun personligt nåede bunden
Af Lene Halmø Terkelsen, Dagbladenes Bureau
For fem år siden blev Anna Grue sendt til en ledelsescoach, der skulle hjælpe hende til at genfinde glæden ved sit job som chefredaktør i et af Danmarks største mediehuse.
I alt for mange år havde hun sagt ja tak, når nogen tilbød hende et nyt projekt, sulten efter oplevelser, også selv om det betød 60 timers arbejdsuger og migræne, men nu kom regningen. Stressfremkaldt depression, lød diagnosen, der kom lige så meget bag på hende som på omgivelserne, der var vant til den evigt begejstrede igangsætters energi. Efter en sygemelding, samtaleterapi og piller tog hun nu imod ledelsens tilbud om et møde med den motiverende mand, men som samtalen gled frem, ændrede målet sig.
-Da han havde snakket med mig i fire timer
sagde han: Det her holder ikke, Anna. Du indleder
hver anden sætning med at sige: " Når jeg bliver
60, så vil jeg..." Du sidder simpelthen og glæder
dig til at blive pensioneret, så du kan blive
forfatter, og du er kun 47. Hvis du virkelig
drømmer om at skrive en bog, så gå dog hjem
og skriv den, husker Anna Grue .
Så gik der hul
Samme dag gik hun i gang.
Fiskede de plot, hun havde skrevet til skrivebordsskuffen, op, og erstattede de timer, hun brugte på at læse om aftenen, med tid foran computeren. Efter et års tid var bogen " Noget for noget" færdig.
-Så var der gået hul, og jeg kunne slet ikke stoppe igen.
Anna Grue drejer en smule i stolen i hendes og ægtemandens hyggeligt tilgroede villa på Amager. Omgivet af bøger fra gulv til loft. Romaner, noveller, biografier og krimier.
Masser af krimier. Anna Grue elsker bøger, og blikket intensiveres, når hun taler om sine helte: Ruth Rendell, P. D.
James, Agatha Christie, Minette Walters.
-Jeg har altid for sjov sagt, at når jeg blev gammel, så ville jeg sidde og skrive krimier, fordi jeg i min naivitet troede, at det var noget, man gjorde med venstre hånd. Men jeg regnede med, at jeg først skulle gøre det, når jeg blev 60. Jeg er gift med en kunstmaler, og derfor forekom det slet ikke som en mulighed, fordi det ville betyde to " ikke-indtægter".
På etagen under går ægtefællen malerplettet rundt i sit atelier. Jesper Christiansen er forhenværende professor på Kunstakademiet og har for nyligt udsmykket et rum i Frederik VIII's nyrestaurerede Palæ.
I flere måneder af året lever parret dog adskilt, når Anna Grue søger selvvalgt isolation i sommerhuset i Odsherred for at gøre det, hun altid har drømt om.
Mordets psykologi
De to første bøger blev skrevet sideløbende
med chefjobbet, men i dag er Anna Grue fuldtidsforfatter.
En titel, hun tager i munden med samme ansigtsudtryk,
som en kat, der har drukket fløde. Og det er
ikke kun Anna Grue , der er tilfreds med sin
nye status.
På få år er hendes klassiske puslespilskrimier med privatdetektiven Dan Sommerdahl blevet populære hos anmeldere og læsere. At valget faldt på krimigenren, skyldes dog ikke en forkærlighed for bestialske forbrydelser og mordgåder.
-Jeg synes de psykologiske mekanismer er det eneste interessante i krimier. Selv hvis jeg havde været en af den type krimiforfattere, der skriver om konspirationsteorier og narkokarteller, ville det stadig være den psykologiske side, jeg ville finde interessant. Jeg har altid været enormt optaget af, hvorfor folk gør, som de gør. Hvorfor er buschaufføren sur i dag? Hvorfor er sygeplejersken blevet sygeplejerske, når hun nu tydeligvis hader at arbejde med mennesker? Hvad er det for mekanismer, som får os til at foretage de valg, vi gør? Det hele kan jo ikke være instinkt, siger Anna Grue .
-Den gode krimi kan forklare, hvordan et menneske kan blive morder, og derudover kan jeg godt lide krimiformen, fordi dens faste struktur tiltaler min ordenssans, og den har indbyggede fordele i forhold til andre genrer. Først og fremmest spændingen, som driver læseren fra en side til den næste, og som driver én ind i nogle miljøer, man ellers ikke ville have interesseret sig for. Jeg har intet imod, at folk kalder det lufthavnslekture. Hvis der er noget, jeg elsker, så er det bøger, der nærmest læser sig selv, og det er jo sådan nogle, man køber i en lufthavn.
Nogle af de bedste bøger, jeg har læst, har været krimier, som læste sig selv. Det er bøger, man kan læse flere gange og husker mange år efter. For eksempel John Irvings romaner, som er sindssygt spændende, men det gør dem jo ikke mindre lødige.
Hovedpersonen i Anna Grues foreløbigt fire bind lange serie er en mand midt i livet, Dan Sommerdahl, der efter at være nået til tops i reklamebranchen får en depression ( ja, Anna Grue øjner også selv parallellen) og begynder at arbejde som freelance-detektiv.
Spændende livsfase
Den charmerende Sommerdahl er blevet så populær,
at han har fået sin egen fangruppe på Facebook,
hvor hovedsageligt kvinder hylder den fiktive
figur.
Selv om en skaldet mand på et par og halvtreds år med et ægteskab i opløsning og et par halvstore børn kan lyde som et ganske udramatisk udgangspunkt for en spændingsserie, er det ikke tilfældigt, at det netop er denne livsfase, Anna Grue har kastet sig over.
-Jeg er selv midt i livet, og når jeg ser på mine jævnaldrende, oplever jeg, at der sker en voldsom udvikling, mens man er mellem 45 og 55 år.
Børnene flytter hjemmefra, og nu skal vi finde ud af, hvad vi skal med vores tid. Vi gør op med os selv, vores karriere, det sted vi bor eller dem, vi er gift med. Pludselig er vi kun fuldtidsansvarlige for os selv, og så er der tid til at kigge på ægtefællen og spørge sig selv, om det er ham/ hende, man har lyst til at være sammen med resten af tiden, og for manges vedkommende er svaret nej. Arbejdsmæssigt har mange nået de stillinger, som man hele tiden har arbejdet på, eller også indser man, at man sgu nok aldrig bliver direktør efter at være blevet forbigået flere gange.
Det er nu, vi skal afgøre, om vi har ramt den rette hylde.
Og hvis ikke: Om vi tør tage konsekvensen af det.
Væk fra verden
Anna Grue tog konsekvensen.
Denne augustformiddag er hun netop hjemvendt fra en måned i sommerhus i selskab med computeren.
-Jeg har fundet ud af, at jeg fungerer optimalt, når jeg er fuldstændig alene. Derfor rydder jeg kalenderen i uger og måneder for at sidde og skrive. Jeg har en medfødt lyst til at se mennesker, til at rejse og opleve noget, men med det job, jeg har nu, ved jeg, at jeg ikke får lavet noget, hvis ikke der er fred. Man kan ikke sidde og spise morgenmad med sin mand, høre radio og så gå ind og skrive litteratur indtil frokost. Det er nødvendigt at trække sig væk fra verden. Der er vel også en grund til, at John Irving har et lille hus for sig selv, siger hun og smiler.
Med fjerde bind i serien om Dan Sommerdahl er det langt fra slut. Der kommer mindst fire mere, lover Anna Grue .
-Det kan lyde mærkeligt, men da jeg havde skrevet det indledende kapitel i den første bog, tænkte jeg: " Det her bliver godt. Det er jeg god til". Jeg havde aldrig skrevet fiktion før, men jeg kunne mærke, at jeg følte mig hjemme ved at sidde og lyve, siger Anna Grue , der ikke er i tvivl om, at hun er havnet på den rette hylde.
Og det længe inden pensionsalderen.
Jeg har intet imod, at folk kalder det lufthavnslekture.
Hvis der er noget, jeg elsker, så er det bøger,
der nærmest læser sig selv.
Anna Grue .
Anna Grue
Anna Grue , født 1957 i Nykøbing Sjælland. Uddannet fra Skolen for Brugskunst ( nu Danmarks Designskole) i 1981.
Blev efter nogle år som layouter redigerende journalist på B. T., indtil hun blev chefredaktør for en række magasiner -blandt andet " Bazar", " Forældre & Børn" samt hjertebarnet " Vi med hund".
Debuterede med " Noget for noget" i 2005, som hun modtog Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom for. Året efter fulgte " Det taler vi ikke om", og i 2007 udkom første bind i Dan Sommerdahl-serien " Dybt at falde". Efterfølgerne " Judaskysset" og " Kunsten at dø" fik ligesom forgængeren flotte anmeldelser.
Privat er Anna Grue gift med kunstneren Jesper Christiansen og mor til tre voksne børn.
Parret bor i en villa på Amager sammen med de to cockerspaniels Mulle og Pippi.
