 |
|
Annas Top 5 i januar
Dette er lige for tiden min personlige top 5. Det er samtidig verdens mest uaktuelle liste, idet jeg forbeholder mig ret til at omtale såvel gamle som nye ting, der inspirerer mig – og som forhåbentlig også kan være til glæde for dig!
 KRIMI
Peter Robinson: ’Piece of my Heart’
Er det ikke, som om der i disse år bliver flere og flere gode, klassiske kriminalforfattere at vælge imellem? Jeg kan i hvert fald ikke mindes, at jeg nogensinde før har tilbragt juleferien i selskab med SÅ stor en bogstak på natbordet – og standarden er tiptop! Min gamle favorit, Ruth Rendell, er med ’The Water’s Lovely’ stadig stærkt med i front, Ian Rankins ’The Naming of the Dead’ er selvfølgelig også fremragende, selv om den er en kende for fortænkt til min smag, og Stieg Larssons ’Mænd der hader kvinder’ og ’Pigen der legede med ilden’ er forbilledlige.
Alligevel er det et – for mit vedkommende – forholdsvis nyt bekendtskab, der er blevet min nye yndlingsserie. Faktisk er det ikke mere end ni-ti måneder siden, at jeg på Krimimessen i Horsens første gang hørte om Yorkshire-detektiven Alan Banks. Krimieksperten Bo Tao Michaëlis interviewede Banks-seriens forfatter, Peter Robinson, i anledning af, at sidstnævnte skulle modtage Palle Rosenkrantz Prisen fra Det Danske Kriminalakademi. Jeg blev så nysgerrig, at jeg straks gik hjem og bestilte samtlige 18 bind af Banks-serien via www.amazon.co.uk. Nogle uger senere, da jeg havde slugt dem alle, vidste jeg, at jeg havde fundet et nyt idol. Peter Robinson er overordentligt velskrivende, og hans plots er gennemtænkte, pirrende og uforudsigelige. Han holder sig lige akkurat inden for rammen af den klassiske krimi, så den efterhånden obligatoriske samfundskritik holdes på et niveau, der kun sjældent har indflydelse på plottet. ’Piece of my Heart’, som udkom her i efteråret, er så overlegent konstrueret, at jeg kun kan komme i tanker om én anden forfatter på samme niveau, nemlig førnævnte Ruth Rendell. To krimigåder, én fra 1969 og én fra 2005, fortælles side om side. Peter Robinson skifter ubesværet mellem de to handlinger uden at ryste på hånden – og uden på nogen måde at antyde en sammenhæng mellem de to historier, der for læseren virker vidt forskellige. Men den garvede fan stoler på sin Robinson – og det kan man også roligt gøre: Halvt inde i romanen begynder man at ane konturen af en sammenhæng, men først til allersidst afsløres det indviklede (og dog så enkle) puslespil. Det er mesterklasse! Vil du læse hele Inspector Banks serien fra starten, er du nødt til at få fat i den på engelsk. Der er i skrivende stund kun fire af titlerne, der er oversat til dansk (på forlaget Rosenkilde), og man har desværre valgt at starte midt i serien. Læs mere om Peter Robinson og hans forfatterskab på www.inspectorbanks.com.
|
 IKKE-KRIMI
Roald Als: ’Fru Larsen’
Der er nu noget ved virkeligheden, der er svært at konkurrere med. Måske er det derfor, at biografier og interviewbøger er så populære. Selv har jeg aldrig været vild med genren – jeg foretrækker til hver en tid en god løgnehistorie frem for en eller anden jægersoldats lommefilosofiske betragtninger – men denne finurlige bog er vandret direkte ind i mit hjerte med store, snavsede træsko på. En af Danmarks mest begavede tegnere, Roald Als, har interviewet sin nabo, der fortæller om sit begivenhedsrige liv. Fru Larsen er alt andet end kedelig – og så er bogen naturligvis derefter. Læs den før din nabo!
|
 SOUVENIR
Kloge kopper
For Englandsfarende bognørder er de tjekkede krus fra verdens mest berømte paperbackforlag, Penguin, ikke nogen nyhed. Men jeg har – trods et længe næret ønske – aldrig før ejet et af dem. Så da min gavmilde husbond for nylig forærede mig hele to af slagsen, ville jubelen ingen ende tage. Han vidste naturligvis, at jeg netop har besluttet at blive fuldtidsforfatter, så jeg fra 1. februar kan koncentrere mig 100 procent om min næste bog, og han havde derfor valgt krus med motiver, der passer perfekt til situationen: Virginia Woolfs ’A Room of One’s Own’ og Charles Dickens’ ’Great Expectations’. Fantastisk!
|
 SPIL
Monopoly – Her & Nu
Hvis du vil gøre dig selv en tjeneste, så skal du aldrig spille Matador med mig. Eller rettere … Hvis du tror, at Matador er et hyggeligt og gemytligt familiespil, med private lån uden om banken og venskabelig eftergivelse af gæld – SÅ skal du holde dig væk fra mig. Er du derimod lige så lidenskabeligt optaget af det skånselsløse kapitalistspil som jeg – og i øvrigt LOVER at tage spillet seriøst – så er du mere end velkommen! Jeg elsker Matador! Og måske elsker jeg endnu mere det oprindelige spil, Monopoly, hvor man ikke har plasticbiler, men spiller med små, støbte metalfigurer (en hat, et fingerbøl, en trillebør osv). Nu er der kommet en ny version, hvor kontanterne er afskaffet. Man både giver og modtager penge på sit bankkort, og spillet kommer komplet med dankortmaskine (husk batterier) og nye, tjekkede københavneradresser som Christiania, Holmen og Sankt Hans Torv. Jeg er så heldig, at mine børn har foræret mig den nye version i julegave, men jeg skal ikke kunne udtale mig om, om den er sjovere end den gamle. Der er nemlig ingen, der har turdet spille med mig endnu!
|
 HÅNDKØBSMEDICIN
Nicotinell 2 mg sugetabletter
Smager ikke helt så grimt som tyggegummiet – men det virker! Foreløbig har mit rygestop varet i knap fire måneder, og jeg er rimeligt stolt af mig selv. Jeg var supertræt af at være ryger, selv om jeg elskede hver og én af de mange cigaretter, jeg gennem 35 år har suget i mig. Det var godt, jeg nåede at stoppe, INDEN de nye rygelove blev offentliggjort. Havde jeg vidst, hvor massiv hetzen mod rygerne nu bliver, havde jeg garanteret nægtet at holde op. Der er ikke noget så provokerende som selvfede, bedrevidende ikkerygere! Jeg har besluttet, at jeg aldrig vil blive sådan, selv om jeg har røget min sidste smøg. På ære! Ama’r! (Host!)
|
|
|
|
|
 |
|
