 |
|
Annas Top 5 i marts
Undskyld, undskyld, undskyld, at opdateringen først kommer nu, fem dage efter den 1. marts. Jeg var syg og dårlig – og lover at gøre mit yderste for, at det ikke sker igen!
Men her er den så omsider: Top 5 i marts 2007. Det er stadig verdens mest uaktuelle liste, idet jeg forbeholder mig ret til at omtale såvel gamle som nye ting, der inspirerer mig – og som forhåbentlig også kan være til glæde for dig!
 KRIMI
Nicci French: Beneath The Skin
Journalisten Sean French havde en flot karriere som litteratur-, teater- og filmkritiker for diverse engelske magasiner og dagblade, og da han begyndte at udgive romaner, gik det såmænd også helt pænt. Men det var først, da han slutningen af 90’erne slog sig sammen med sin kone, Nicci Gerrard, og begyndte at skrive psykologiske thrillers, at succesen for alvor var i hus. Under pseudonymet Nicci French har parret siden da udgivet en perlerække af de bedste moderne gysere på markedet. Killing Me Softly, The Red Room og The Safe House hører til de mest kendte, men min personlige favorit er så afgjort Beneath The Skin, som er en af de mest elegant komponerede spændingsromaner, jeg nogensinde har haft fingre i.
Bogen er delt i tre sektioner, hver især med en kvindelig hovedperson, der i jeg-form fortæller om de anonyme breve, hun modtager, og hvordan hun langsomt, men sikkert bliver invalideret af angst, indtil hun og morderen til sidst står over for hinanden, og … nå ja. Også morderen får ordet i nogle korte sekvenser, og det gør absolut ikke stemningen lettere. Studiet af de tre meget forskellige kvinder og deres reaktioner på truslerne er i sig selv en roman værd, og beskrivelsen af politiets attitude er yderst troværdig: Fra en patroniserende ”det-skal-De-såmænd-ikke-tage-Dem-af-lille-De” reaktion over for det første offer til en desperat, nærmest paranoid beskyttertrang i bogens tredje og sidste forløb. Bogen er supergodt skrevet og kan anbefales på det varmeste!
Beneath The Skin er udkommet på dansk med titlen Under Huden, men den danske udgave er desværre udsolgt fra forlaget. Prøv på biblioteket eller i et antikvariat.
|
 FILM
Robert Altman: The Player
Og vi bliver lige lidt ved de anonyme trusselsbreve: I 1993 brød den nu afdøde mesterinstruktør Robert Altman igennem på verdensplan med filmen Short Cuts – en fremragende, underholdende og dybt gribende film, som kan (og bør) ses igen og igen. Og det er der da også rigtig mange mennesker, der har gjort. Mere ukendt er samme instruktørs spillefilm The Player, der havde premiere året forinden, i 1992. Den handler i helt korte træk om en succesrig, arrogant skiderik af en Hollywoodproducer, der modtager en række postkort med dødstrusler. Det viser sig at være en manuskriptforfatter, der i raseri over, at en af hans filmideer er blevet afvist, har besluttet sig for at ødelægge producerens liv. Hvad der videre hænder, vil jeg ikke røbe hér – det skal du selv opleve. Denne film er nemlig i høj grad umagen værd. Tim Robbins er fabelagtig i en af sine få hovedroller, og filmen er fyldt med referencer til andre film. Slik for nørder!
Det er ikke lykkedes mig at finde The Player hos de almindelige, danske dvd-importører. Men på www.amazon.com er der masser til salg.
|
 OPLEVELSE
Krimimessen 2007
Den 24. og 25. marts er det sjette gang, den årlige Krimimesse løber af stablen i Horsens, men denne gang er arrangementet flyttet til tilpas dystre omgivelser i det gamle statsfængsel. På messen kan du møde en lang række populære krimi- og spændingsforfattere fra hele Norden – debutanter og garvede forfattere mellem hinanden. Læs mere om Krimimessen på www.krimimessen.dk.
|
 WEBSITE
Bundesliga-frisurer
Er der noget så fascinerende som grimme frisurer? Og er der nogen frisurer, der er så grimme som dem, der var moderne i 70’erne og 80’erne? Der er især én, som jeg aldrig bliver træt af at undre mig over – nemlig den, hvor den forreste del af manken er klippet kort, mens nakkehårene får lov at vokse vildt ned ad ryggen. Den har ALDRIG været pæn. Heller ikke, da den var moderne! I Danmark kalder vi den for ”svenskerhår” eller ”bundesliga-frisure”, og drejer det sig kun om en enkelt lang nakke-hårtot i en i øvrigt kortklippet frisure, hedder det slet og ret en ”tabertot”. I engelsktalende lande benyttes fællesbetegnelsen ”mullet”, og det sted, hvor man kan se flest af den slags, er åbenbart i trailerparker i sydstaterne. Det ved jeg, fordi min datter har en syg form for humor. Hun har omhyggeligt sørget for, at jeg er blevet præsenteret for en hel række hjemmesider, dedikeret til de besynderlige klipninger. Tjek først og fremmest www.mulletjunky.com, hvor der er et imponerende udvalg af de uklædelige frisurer. Billederne er for overskuelighedens skyld delt op i undergrupper, så kvinder, børn og albinoer (!) kan nydes hver for sig. I hjemmesidens shop kan du købe T-shirts, caps – samt naturligvis nogle fikse mullet-parykker, så du kan optræde med korrekt friz ved den næste firserfest, du bliver inviteret til. God fornøjelse!
|
 MORDVÅBEN
Isslag
Allerede da jeg var barn, arbejdede min fantasi i morbide baner. Således var jeg uhyre fascineret, da en voksen (kan desværre ikke huske hverken navn, ansigt eller sammenhæng) fortalte mig, at det ville være smart at begå mord med et våben, der var lavet af is. Så ville det nemlig af sig selv gå i opløsning og forsvinde efter brug – med fingeraftryk og det hele! Siden da har romantikken ved et tiliset landskab været til at overse for mit vedkommende. For mit indre øje forvandler istapper, isflager – ja, selv uskyldige isterninger – sig til avancerede mordvåben. Og prøv at forstille dig, hvad der foregår i min forkrøblede hjerne, når ordet ”isslag” bliver anvendt i TV-Avisen … Jeg tænker straks på, hvordan man kunne kombinere en udendørs trappe, en haveslange og en god times ventetid i fem minusgrader … Splat! Og hvordan skulle de kunne bevise, at det var mord? Det kunne jo være, at jeg bare var løbet tør for vejsalt, ikke? Problemet er bare, at jeg endnu ikke har haft lyst til at myrde nogen ude i det virkelige liv, så jeg har aldrig helt fået efterprøvet teorien.
|
|
|
|
|
 |
|
